Mette Dvinge
Professionel Life Coach, mentor og underviser
Hvem er jeg?
Sikke et godt spørgsmål!.
Jeg ved, at jeg besidder en masse kompetencer, kvaliteter, roller, labels, noget ydre og noget indre. Og så ved jeg, at jeg har en fortid som har været med til at forme forskellige sider af mig. Men jeg ved også, at jeg har måtte tage mange kampe og mange slag for at være den Mette som jeg er i dag.
Jeg er på mange måder meget stolt af det jeg er i dag. Opvokset i et meget stramt kristent miljø som har påvirket mig på den måde, at jeg i mine barndoms og ungdomsår hadede meget af mit liv. Jeg følte mig meget anderledes, jeg deltog ikke i de samme arrangementer, som mine kammerater og jeg voksede op under forhold som “Gud” havde bestemt for os. Som 16 årig besluttede jeg mig for, at stikke af hjemmefra ja, bogstaveligt talt. Jeg havde skrevet et afskedsbrev og gemt på mit værelse. Det fandt min mor dog og det satte gang i en masse derhjemme. Det endte derfor med, at jeg holdt fast i min beslutning, da jeg ikke kunne leve under de forhold som mine forældre tilbød. At flytte hjemmefra som et ungt menneske, som skulle klare sig selv og finde sig selv, er ikke noget jeg vil anbefale.
Men jeg klarede det.
Jeg har oplevet lidt af hvert og blev også gravid, både hvor jeg fik en abort, da manden ikke var noget for mig på sigt, men også at blive gravid og føde min skønne søn jeg har i dag. Jeg blev gift med Olivers far, selv om det ikke føltes som det rigtige, og blev derfor også skilt, da Oliver var 2 år. Så startede tiden som alene-mor. Det har virkelig vist mig, hvor stærk jeg også er. Det kræver en helt, at være alene om sit barn/børn.
Jeg har altid tvivlet på, hvad jeg gerne ville med mit professionelle/arbejdsmæssige liv, så også her har jeg prøvet alt muligt. Startet op på noget, for at stoppe det igen. Jeg blev dog nysgerrig på pædagog verdenen, da jeg mente, jeg kunne gøre en forskel for nogen, hvilket jeg også har gjort. Men der var stadig noget uforløst inde i mig.
Jeg har altid været meget god at snakke med og god til at løse konflikter (er det mindste barn i flokken) og interesseret i, hvorfor vi mennesker, herunder især mig selv, træffer de beslutninger som vi gør. Og ikke mindst hvordan vi kan lære af de bump på vejen som vi oplever, og derved komme til at stå stærkere i os selv.
Så da jeg opdagede, at jeg kunne blive klogere på disse emner og meget mere omkring menneskers psykologi sprang jeg til og tog en 2 årig uddannelse som Coach.
Det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. For her fandt jeg de svar jeg altid havde søgt, og her opdagede jeg, hvor unikke vi mennesker er og at vi kan hjælpe os selv og hinanden. Derfor kan jeg nu med sikkerhed sige, at jeg stor trives i mit liv.
– Jeg har fundet min rette hylde i livet, der er intet jeg har fortrudt.
Om mit familieliv
Jeg stortrives i de omgivelser jeg har. Både i huset som rummer så mange muligheder, rum der hver især har en historie og kan opfylde forskellige behov. En have hvor jeg nyder bare at være, og en gårdhave som vi sammen har udviklet på. Jeg elsker at være hjemme – jeg er vidst det man kan kalde for et hjemme-menneske. Jeg nyder tiden sammen med Torben, som er min kæreste. Han er 49 år og lektor på Holstebro Handelsgymnasium. Vi har været sammen i godt 8 år og vi er lykkedes meget godt i den proces det er, at få 2 sammenbragte familier til at fungere.
I dette hus bor der nemlig også 3 skønne drenge. Oliver på 14, William på 18 og Viktor på 20 år. De 2 store har dog fået deres egne liv og har travlt med hver deres. Oliver bor hos os hver 2. uge og hos sin far modsat. Men det lykkedes os dog engang imellem, at være samlet. Derudover har vi Bosco en livsglad Springer Spanier som elsker at være med på jagt.
Som familie er vi gode sammen, da vi er vild gode til at hygge os sammen. Store som små nyder vi hinandens selskab og alle de gode snakke. Vi er med tiden blevet gode til at dyrke vores fælles værdier, samtidig med, at vi støtter hinanden i det, vi hver især brænder for. Så familien betyder rigtig meget for mig, da jeg herigennem oplever så meget glæde, tryghed og balance mit liv.
TAK – I er alle i mit hjerte.
Sikke et godt spørgsmål!.
Jeg ved, at jeg besidder en masse kompetencer, kvaliteter, roller, labels, noget ydre og noget indre. Og så ved jeg, at jeg har en fortid som har været med til at forme forskellige sider af mig. Men jeg ved også, at jeg har måtte tage mange kampe og mange slag for at være den Mette som jeg er i dag.
Jeg er på mange måder meget stolt af det jeg er i dag. Opvokset i et meget stramt kristent miljø som har påvirket mig på den måde, at jeg i mine barndoms og ungdomsår hadede meget af mit liv. Jeg følte mig meget anderledes, jeg deltog ikke i de samme arrangementer, som mine kammerater og jeg voksede op under forhold som “Gud” havde bestemt for os. Som 16 årig besluttede jeg mig for, at stikke af hjemmefra ja, bogstaveligt talt. Jeg havde skrevet et afskedsbrev og gemt på mit værelse. Det fandt min mor dog og det satte gang i en masse derhjemme. Det endte derfor med, at jeg holdt fast i min beslutning, da jeg ikke kunne leve under de forhold som mine forældre tilbød. At flytte hjemmefra som et ungt menneske, som skulle klare sig selv og finde sig selv, er ikke noget jeg vil anbefale.
Men jeg klarede det.
Jeg har oplevet lidt af hvert og blev også gravid, både hvor jeg fik en abort, da manden ikke var noget for mig på sigt, men også at blive gravid og føde min skønne søn jeg har i dag. Jeg blev gift med Olivers far, selv om det ikke føltes som det rigtige, og blev derfor også skilt, da Oliver var 2 år. Så startede tiden som alene-mor. Det har virkelig vist mig, hvor stærk jeg også er. Det kræver en helt, at være alene om sit barn/børn.
Jeg har altid tvivlet på, hvad jeg gerne ville med mit professionelle/arbejdsmæssige liv, så også her har jeg prøvet alt muligt. Startet op på noget, for at stoppe det igen. Jeg blev dog nysgerrig på pædagog verdenen, da jeg mente, jeg kunne gøre en forskel for nogen, hvilket jeg også har gjort. Men der var stadig noget uforløst inde i mig.
Jeg har altid været meget god at snakke med og god til at løse konflikter (er det mindste barn i flokken) og interesseret i, hvorfor vi mennesker, herunder især mig selv, træffer de beslutninger som vi gør. Og ikke mindst hvordan vi kan lære af de bump på vejen som vi oplever, og derved komme til at stå stærkere i os selv.
Så da jeg opdagede, at jeg kunne blive klogere på disse emner og meget mere omkring menneskers psykologi sprang jeg til og tog en 2 årig uddannelse som Coach.
Om mit familieliv
Jeg stortrives i de omgivelser jeg har. Både i huset som rummer så mange muligheder, rum der hver især har en historie og kan opfylde forskellige behov. En have hvor jeg nyder bare at være, og en gårdhave som vi sammen har udviklet på. Jeg elsker at være hjemme – jeg er vidst det man kan kalde for et hjemme-menneske. Jeg nyder tiden sammen med Torben, som er min kæreste. Han er 49 år og lektor på Holstebro Handelsgymnasium. Vi har været sammen i godt 8 år og vi er lykkedes meget godt i den proces det er, at få 2 sammenbragte familier til at fungere.
I dette hus bor der nemlig også 3 skønne drenge. Oliver på 14, William på 18 og Viktor på 20 år. De 2 store har dog fået deres egne liv og har travlt med hver deres. Oliver bor hos os hver 2. uge og hos sin far modsat. Men det lykkedes os dog engang imellem, at være samlet. Derudover har vi Bosco en livsglad Springer Spanier som elsker at være med på jagt.
Som familie er vi gode sammen, da vi er vild gode til at hygge os sammen. Store som små nyder vi hinandens selskab og alle de gode snakke. Vi er med tiden blevet gode til at dyrke vores fælles værdier, samtidig med, at vi støtter hinanden i det, vi hver især brænder for. Så familien betyder rigtig meget for mig, da jeg herigennem oplever så meget glæde, tryghed og balance mit liv.
TAK – I er alle i mit hjerte.
Når jeg mærker efter i min krop, ved jeg med sikkerhed, at jeg trives. Og jeg kan med glæde sige, at jeg har fundet min rette hylde i livet.
Men sådan har det ikke altid været… Jeg voksede op i et stramt kristent miljø, med formaninger om, at Gud holdt øje med mig. Men allerede som barn følte jeg, at den livsanskuelse var forkert for mig. Jeg tvivlede, men turde ikke sige noget, fordi jeg hele tiden følte mig vurderet.
Mit selvværd var meget lavt. Jeg følte ikke, at jeg kunne leve op til andres forventninger. Jeg kunne ikke finde ro, hvor jeg var – hverken i mine hjem eller i mine forhold. Jeg har altid arbejdet med mig selv, fordi jeg ville andet og mere. Selvom jeg også er pædagog, var det uddannelsen som Life Coach, der gav mening for mig i forhold til, hvem jeg er og hvem andre er.Nu har jeg lært at se gaven i de ting, der tidligere fyldte for meget i mit liv. Nu tør jeg sige min mening og være ægte. Nu går jeg fuldt ud efter det, jeg brænder for. Nu kan jeg fejre livet og juble over andre mennesker, der også tør.